Mange har spurgt efter et forum, som var let at installere i WordPress, og som var helt integreret med WordPress.
Mingle Forum er et plugin, der kræver et minimum af opsætning. Paul Carter har videreudviklet pluginnet, så det nu er et letvægtsplugin, men et velfungerede et. Det er solidt, sikkert og let at konfigurere og bruge. Er Blair Williams sociale netværks plugin, Mingle, installeret, fungerer de to helt integreret og problemfrit sammen. Mottoet for Mingle Forum er Keep It Simple (KIS), og det er faktisk ganske enkelt at bruge.
Tro det eller lad være, men det kan lade sig gøre at konfigurere Mingle Forum på 5 minutter (jeg var længere tid om det på Test4, men det skyldtes, jeg havde byttet rundt på rækkefølgen. Jeg oprettede et forum før en kategori).
Funktioner
- Kategorier og forummer
- Brugergrupper
- Brugerniveauer (ny, begynder osv.)
- Moderatorer
- Designs (eller “skind”), som fx på Test4 (for tiden, i al fald)
- CAPTCHA gør registrering sikrere
- Understøttelse af BB Code og Smilies
- Man kan defineret egne søgninger (som fungerer på de fleste installationer)
- Oversigt over populære og meget populære emner
- Man kan definere indlæg som faste opslag (“sticky”)
- Man kan flytte, redigere, fjerne og lukke emner
- Der kan sendes e-mail-beskeder, når der svares på indlæg
- Nye indlæg kan annonceres i widget eller med kortkoder
- Profiler kan vises/skjules for andre brugere
- Integrerer fint med Mingle, men kan fint køre uden
- Benytter Mingles avatarer og profiler
- Aktiviteter i Mingle Forum vises som aktiviteter i Mingles aktivitetsoversigt
- Sletter man et forumemne, slettes det tilsvarende opslag/indlæg i Mingle
- Man kan indsætte videoer m.m. (fx YouTube)
- Man kan sende private beskeder, men Paul Carters Cartpauj-PM (Private Messages) er bedre og naturligvis fuldt integreret
- Kører på WP 3.0.x
- Gæster kan poste indlæg
- Understøtter de fleste temaer, men det kan være nødvendigt at ændre i CSS
Installation
- Installér pluginnet via WordPress’ Tilføj nyt plugin i kontrolpanelet og aktivér det
- Opret en ny side, som Mingle Forum skal vises på
- Indsæt mingleforum i skarpe parenteser, dvs [ og ], i HTML-editoren. Brug kun små bogstaver.
- Konfigurér Mingle Forum
- Opret mindst én kategori og dernæst mindst ét forum i denne kategori
- Vælg evt. et design/skind (eller lav dit eget)
- Færdig! Så let er det!
Fuldt oversat til dansk
Mingle Forum er oversat til dansk. Inden længe vil oversættelsen distribueres sammen med pluginnet. Hent pluginnet og installér det på en dansk blog. Så kører den på dansk. Vil du have dansk grafik med “NY” i stedet for “NEW”, må du hente oversættelsen her på bloggen.
Udvidelser
Mingle Forum kan udvides med Cartpauj-PM og William Blairs Mingle.
Sprogfiler og dansk grafik
Hent sprogfiler og “NY”-knap her: Mingle Forum (185)
Udskriv dette indlæg
Email dette indlæg

Tilføj en kommentar
Hej .
Tak for indlægget omkring den danske version. Jeg har min hjemmeside hos One.com.. Min hjemmeside er dog dansk, wordpress er installeret på dansk.. Så jeg ved ikke helt hvorfor min version af mingle ikke fungerer på dansk… Jeg synes det er en rigtig lækker måde at tage sin hjemmeside videre til næste skridt på.. Jeg kunne bare så godt tænke mig det var på dansk… Hjælp?!?!?
Mingle er nemt at installere, men jeg savner en flot integration med WP. Det ligner lidt af en ‘protese’ – altså noget som ikke er en rigtig del af WP. Jeg har set nogle installere php3 forums i wp. Kunne være spænende at læse om hvordan det gøres
Hej!
God artikel! Men er lidt i tvivl om hvilken fil jeg skal indsætte den danske sprogfil henne? Håber i kan hjælpe
Tak for kommentaren og de pæne ord.
Sprogfilen, der ender på “-da_DK.mo” (uden anførselstegn) skal lægges i mappen
i18nunder mappenmingle-forumunderwp-content/plugins. PO-filen skal du kun bruge, hvis du vil rette i oversættelsen.Der står man skal sætte mingleforum i skarpe parenteser i HTML formularen….som totalt nybegynder tænker jeg at så skal jeg da bare skrive [mingleforum] og så er den i vinkel, men det fandt jeg jo så ud af ikke var tilfældet, så hvad er så meningen
Tak for din kommentar. Du skal skrive
[mingleforum]på den nye side i HTML-editoren, ikke i Visuel editor. Du skal derefter konfigurere Mingle Forum. Held og lykkeNu er jeg faldet over denne artikel ved et tilfælde så det er ikke fordi jeg søger hjælp om mingle forum, jeg vil blot lige gøre admin opmærksom på den mingle forum du har smidt i her ikke er up to date, det er blevet bedre med 1.033 og endda muligt nu at få en af de funktioner jeg synes er gode, som phpbb eller simple machine kun havde før med at en nyhed man laver bliver smidt i forum.
grunden til jeg ikke har brugt PHPbb som jeg gjorde for en del år siden da jeg havde lavet eget webdesign var det var dejligt nemt at bruge, men det site jeg har lavet nu ville jeg gerne have et forum integreret i selve sitet, og det kan man ikke med phpbb ihvertfald ikke hvad jeg har undersøgt har kun set muligheden for at lave en brigde. Så mingle forum tror jeg stadig har en fremtid i en verden hvor der dukker nye forummet op konstant.
Tak for mail. Det er rigtigt, at sprogfilerne ikke er til den seneste version. Det lyder spændende med den nye version. Jeg overvejer dog at bruge bbPress i stedet for. Den er nu fuldt integreret med WordPress. Men jeg vil nok kigge på Mingle Forum igen, men jeg ved ikke, hvornår jeg får tid.
Jeg glemte så også lige at spørge om noget nu jeg nu er her .. det er , er der en måde man kan ændre f.eks i template at der kan bruges nogen HTML koder, det er det eneste minus ved den der integrate wp-post funktion, det er jo skrevet i html koder selv om man bruger visual, så jeg bliver nød til at gå ind i forummet lige og ændre det så HTML koderne forsvinder og redigere det med BBcode eller er det muligt at gøre det omvendt så man kan bruge BB koder i et Wordpress indlæg
Tak for mail. Jeg kan desværre ikke svare på stående fod på dine spørgsmål. Der er nok bedre chance for et svar, hvis du spørger enten på wp-danmark.dk/forum eller i supportfora for Mingle Forum. Held og lykke.
Hej,
Har den engelske version, da min hjemmeside er på engelsk og forum skal være en del af denne. Har sat forum op, men forstår ikke, hvordan folk skal oprette sig og logge ind. Ser ud som om, at de kun kan komme ind via dashboard i wp.
Findes der ikke en almindelig registration form, som leder dem ‘udenom’ dashboard?
Der vil man jo helst ikke have folk til at ligge og rode rundt:-)
Mvh Iben
Nej, det gør der ikke, men du skal jo være opmærksom på, at de kun har adgang til egne oplysninger i deres dashboard. Så stoler du nok på WordPress til at bruge den i det hele taget, behøver du ikke være bekymret. Forudsat, som altid, at du holder dit system opdateret osv.
Jeg benytter Gravity Forms : http://www.gravityforms.com/add-ons/user-registration/
Med dette kan man oprette brugere uden at de skal ind i backenden.. Jeg ved dog ikke om man skal integrere det med resten af MingleForums.
Tak for din kommentar, Christoffer!
Gravity Forms er da helt sikker god, men dog ikke helt gratis. Den billigste licens koster $39 for personligt, ikke-kommercielt brug på én blog.
Men er der nogen, der ved, om den kan integreres med MingleForums?
-Georg
Ligepræcis det eneste de ser er rent faktisk deres profil og intet andet med mindre du har gjort f.eks brugere oprettet automatisk til redaktører frem for standard abb