Codestyling Localization og poEdit

af Georg S. Adamsen den 12. august 2009

i localization, localization, lokalisering, OVERSÆTTELSE, Plugins, PLUGINS

Jeg har tidligere skrevet om Codestyling Localization (C.L.) (se Oversættelse af plugins - Codestyling Localization - og WP 2.7). Ideen er rigtig god. C.L. kan bruge Google Translation API, så man kan få forslag til oversættelse. Det fungerer faktisk overraskende godt, synes jeg.

Codestyling Localization kan oprette og redigere sprogfiler til både plugins og temaer

Codestyling Localization kan oprette og redigere sprogfiler til både plugins og temaer

C.L. giver direkte adgang til såvel plugins som temaer, hvis disse er internationaliseret, så de kan bruge de sprogfiler, som f.eks. poEdit eller C.L. danner. Opdager man en stavefejl eller er der en streng, der ikke er lokaliseret – eller er man bare uenig med den eksisterende oversættelse – så kan man hurtigt redigere med C.L. Umiddelbart kunne jeg godt indlæse filerne fra C.L. i poEdit, men det var der problemer med i version 1.80, så det vil nok være en god idé at teste det, hvis man gerne vil gemme sine oversættelser.

Jeg kan ikke umiddelbart se, at C.L. giver mulighed for at gemme eller tage sikkerhedskopi af oversættelserne. De bliver altså lagt i de mapper, som normalt bruges for det pågældende tema eller plugin. Dermed kan de også overskrives uden varsel, hvis man opdaterer pluginnet eller temaet via opdateringsfunktionerne i WP 2.7 (plugins) og WP 2.8 (både plugins og temaer). Det er derfor vigtigt at downloade disse inden! Ellers skal man jo begynde forfra. Det må absolut være en vigtig funktion at tilføje!

Et andet problem er manglende rettigheder. På min testinstallation skulle jeg ind og give C.L. skriverettigheder, hver gang jeg ville redigere en sprogfil. Men man slipper dog for at hente et tema eller plugin og pakke ud på sin lokale maskine, sådan som man jo må gøre det, hvis man bruger poEdit.

Oversættelsesskærmen i Codestyling Localization

Oversættelsesskærmen i Codestyling Localization

Ideen er altså rigtig god, også at bruge Google API. I praksis er det bare ikke så let at lave et plugin, der gør alt det, poEdit gør, og mere til. Men C.L. 1.93 er kommet noget længere end 1.80.

Til daglig brug havde version 1.80 trods det gode koncept for mange svagheder. Nogle af dem findes stadig i 1.93. Version 1.80 kunne ikke håndtere, når udviklerne brugte __ngettext-funktionerne eller _n-funktioner, som man skal bruge nu. Det kan 1.93. Om 1.93 har fået bugt med de problemer, der opstår, når der skal escapes i flere niveauer, har jeg ikke kunne finde ud af endnu.

Codestyling Localization viser kildekode

Codestyling Localization viser kildekode

Til gengæld er der andre ting, Codestyling Localization endnu ikke kan. Det sker f.eks. ofte, at jeg gerne vil se kildekoden, når jeg oversætter. Det kan man også i C.L., men man kan ikke gøre det i det vindue, hvor man oversætter. Man skal lukke oversættelsesvinduet. Til gengæld får man så vist et pænt vindue (det er dog irriterende, at man ikke kan ændre størrelsen; det er også et problem med andre vinduer i WP 2.8.3).

Man kan heller ikke kommentere undervejs, sådan som man kan i poEdit.

Alt i alt er det et plugin, som har store plusser, men i nogles øjne måske også nogle minusser. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil blive rigtig nyttigt, efterhånden som Heiko Rabe får udviklet pluginnet. Brugerfladen er selvfølgelig ikke uvigtig, men det er store udfordringer, der i det hele taget ligger gemt i at skrive sådan et plugin. Så det er der grund til at være glad for! :-)

Codestyling Localization

Codestyling Localization

Hent pluginnet på WordPress.org og læs mere der og på pluginnets hjemmeside: Code Styling Project » WordPress Plugin: Codestyling Localization (en)

Hent sprogfilerne her: Codestyling Localization (266) eller her: Codestyling Localization på Søg efter downloads-siden

PS: Det er naturligvis meget individuelt, hvad man foretrækker, så jeg er spændt på at høre, hvad du mener om C.L., både hvis du bruger den, og hvis du ikke ønsker at bruge den. Jeg vil sende feedback til Heiko Rabe inden længe!

Udskriv dette indlæg Udskriv dette indlæg Email dette indlæg Email dette indlæg

Skriv en kommentar

Anti-Spam Protection by WP-SpamFree

Forrige indlæg:

Næste indlæg: