Smaragder er flotte. Det er jo egentlig en grøn mineral (se Smaragd). Nikolaj Masnikov har lavet et tema, tilmed i tre forskellige farver.
Her ses den smaragd-grønne udgave. Du kan se skærmbilleder af den safir-blå og den rubin-røde på min Temaer-side: Emerald Stretch.
Temaet viser ens gravatar i øverste venstre hjørne.
Der er altså lidt for enhver smag, hvis man f.eks. har brug for at brande sin profil!
Man kan downloade det smaragd-grønne tema på WordPress.org, men vil man hellere have en af de to andre, må man gå til Masnikovs egen side.
Men naturligvis kan du også se meget mere om temaet her: #Emerald Stretch på min Temaer-side.
Nu vi er ved mine egne sider, vil jeg nævne min nye Søg efter downloads-side. Jeg nævnte den kort for nogen tid siden (Download Monitor v. 3.1), men jeg opdagede slet, slet ikke alle de funktioner, Mike Jolley har tilføjet. Der er et søgefelt, et antal populære downloads øverst og (i min opsætning) til sidst de mest populære downloads for hver kategori. Men klikker man på en af dem, får man (adgang til) mange flere oplysninger. Ikke alene kan man downloade, men man får også et link til et indlæg (eller en side), hvis id’en er indtastet. Man kan klikke på kategorier og tags (hvis de vises).
Naturligvis tager det lidt tid at lægge sine downloads ind i databasen. Men selve download-siden er så genialt opbygget, at enhver kan gøre det i løbet af nul komma fem-seks stykker.
Nok en kop kaffe værd, ikke! (Se Søg efter downloads-siden, hvis du ikke forstår denne bemærkning!)
Udskriv dette indlæg
Email dette indlæg


