Codex: Installation af WordPress på dit eget sprog

af Georg Adamsen den 24. april 2009

i TIPS

Selv om WordPress som standard har engelsk brugerflade, understøtter softwaren internt, at det kan bruges på alle sprog. WordPress-fællesskabet har allerede oversat WordPress til mange sprog (som bekendt også dansk. o.a.). Der man kan også få temaer, oversættelsesfiler og support på mange sprog (se WordPress på dit sprog).

Hvis du vil installere en international udgave af WordPress, har du to muligheder.

  1. Følg de instruktioner for dit sprog, som er opregnet i WordPress på dit sprog
  2. Hvis konkrete instruktioner ikke findes, skal du for at installere sprogfilerne på dit WordPress-site manuelt følge instruktionerne nedenfor.

Manuel installation af sprogfiler

Her er de trin, du skal følge for at installere en international udgave af WordPress.

  • Download mo-sprogfilen til dit sprog (se WordPress på dit sprog for tips til, hvordan du finder en). Konventionerne for navngivning af mo-filer er baseret på ISO-639-sprogkode (f.eks. pt for portugisisk) efterfulgt af en ISO-3166-landekode (f.eks. _PT for Portugal eller _BR for Brasilien). Den brasiliansk-portugisiske fil vil altså hedde pt_BR.mo. En ikke-specificeret portugisisk fil vil hedde pt.mo. Komplette lister med koder kan findes på GNU.org (landekoder og sprogkoder).
  • Hent wp-config.php-filen ind i en tektseditor og søg efter:
define ('WPLANG', '');
  • Redigér denne linje, så den svarer til den mo-fil, du lige har downloadet. For portugisisk talt i Brasilien skal du f.eks. tilføje:
define ('WPLANG', 'pt_BR');
  • For dansk talt i Danmark skal du tilføje:
define ('WPLANG', 'da_DK');
  • Bemærk, at hvis mo- og po-filerne ikke eksisterer for den sprogkode, der står i wp-config.php-filen, får du ikke nogen fejlmeddelelse, men koden vil stadig blive brugt i language_attributes(). Dette er nyttigt for dem, hvis sprog ligner en-US tilstrækkeligt til ikke at kræve oversættelse, men som ikke ønsker en-US som sprog-tag på bloggen, men i stedet ønsker en anden variant af engelsk. For eksempel:
define ('WPLANG', 'en-GB');
  • Når du har tilføjet din sprogkode, skal du gemme filen.
  • På din sites server skal du oprette en ny mappe med navnet /languages i din /wp-content- ELLER /wp-includes-mappe.
  • Upload mo-filen til languages-mappen, du lige har oprettet.
  • Upload den ændrede wp-config.php-fil til WordPress’ root-mappe.
  • Nu kan du åbne din browser og gå til din WordPress-site.
  • Hvis du ønsker at tilpasse oversættelserne, du får vist på skærmen, eller hvis du vil tilføje oversættelser for termer, som stadig vises på engelsk efter installationen, skal du downloade den po-fil, som svarer til den mo-sprogfil, du har installeret. Du skal så oversætte de manglende termer og lave en ny mo-fil – se Oversættelse af WordPress for yderligere information.
  • Det kan også være, du skal oversætte nogle få andre filer – se Filer til direkte oversættelse for yderligere information (Disse filer er oversat i den danske udgave af WordPress. o.a.)

Bemærk: Hvis der er sket fejl i trinene ovenfor eller hvis du ikke angav den korrekte sprogkode, vil WordPress falde tilbage og anvende standardsproget engelsk. Hvis du har brug for mere hjælp til at installere WordPress, kan du konsultere Installation af WordPress og Ofte Stillede Spørgsmål om installation.

Forrige indlæg:

Næste indlæg: