Codex: Opdatering af WordPress

af Georg S. Adamsen den 23. april 2009

Her er en dansk oversættelse af WordPress-dokumentationens vejledning i at opdatere WordPress (vejledning i at installere WordPress findes allerede på dansk: Installering af WordPress). I udgaven her på bloggen er der et par tilføjelser i form af links m.m. Det er i øvrigt indlæg nr. 100. :-)

Før du går i gang, skal du sikre dig, at minimumskravene er opfyldt.

Opdatering i tre trin

De følgende instruktioner er korte. Hvis du ønsker flere, kan du tjekke udvidede opdateringsinstruktioner. Hvis du har problemer med Opdatering i tre trin, kan du se de mere detaljerede engelske opdateringsinstruktioner igennem

De følgende instruktioner forudsætter, at din blogs URL er http://eksempel.dk/wordpress/. Bemærk, at det ikke er sikkert, at dine besøgende kan få adgang til bloggen, mens opdateringen står på (du kan eventuelt sætte et skilt op om det – se mere på “Bloggen er under vedligeholdelse”-plugin. o.a.)

En advarsel før du starter

Hvis du får problemer med at opdatere WordPress med de trin, vi beskriver her, kan du blive nødt til at vende tilbage til din gamle version, før du kan bruge de mere detaljerede engelske opdateringsinstruktioner (dvs. du skal lægge den sikkerhedskopi ind, som du lavede på trin 0). Selv om du måske ikke støder på problemer med denne proces lige med det samme, kan du rende ind i problemer senere. Så er det ikke sikkert, du kan gå langt nok tilbage i processen til at løse problemerne uden at miste de seneste ændringer.

Så hvis du bruger andre plugins (udvidelser) og temaer end dem, der kommer med WordPress’ standardinstallation, så anbefales det at begynde forfra med de mere detaljerede engelske opdateringsinstruktioner.

Trin 0: Før du går i gang

  • Bare for det tilfældes skyld, at noget går galt, skal du sikre dig, at du har en sikkerhedskopi. WordPress Backups er en omfattende guide. (Du kan også bruge WP DBManager eller WP-DB-Backup, som taler dansk.)
  • Sørg for, at det databasebrugernavn, der er registreret for WordPress, har adgang til at oprette, ændre og slette databasetabeller. Hvis du har brugt standardinstallationen af WordPress og ikke har ændret noget siden da, er alt i orden.
  • Deaktivér dine plugins. Et plugin kan være inkompatibel med den nye version, så det er bedst at tjekke, om der er nye versioner af dem, og deaktivere dem, der kan skabe problemer. Du kan reaktivere plugins en efter en efter opdateringen. Dette er særligt vigtigt, når du opdaterer til WordPress 2.7!

Trin 1: Erstat WordPress-filerne

  1. Hent den nyeste WordPress. Enten download den og pak den ud på din computer eller download den direkte til din server.
    • Hvis du har brug for genopfriskning af din hukommelse: For at udpakke en tar.gz til en mappe skal du bruge denne kommando, der erstatter (mappenavn) med navnet på din mappe: tar -xvzf latest.tar.gz -C ./(folder name)
  2. Slet dine gamle wp-includes- og wp-admin-mapper.
  3. Kopiér de nye WordPress-filer op på serveren, så de gamle filer i root overskrives, måske med undtagelse af wp-content-mappen (se “Bemærk” nedenfor). Du kan bruge FTP eller en shell-kommando til at gøre det. Bemærk, at dette betyder *alle* filerne, også alle filerne i root-mappen. Hvis du bruger default- eller classic-temaet og har tilpasset det, kan du lade dette tema være.

BEMÆRK: wp-content-mappen kræver en særlig håndtering, ligesom det er tilfældet med plugins- og themesmapperne. Du bør kopiere indholdet af disse mapper fra de nye WordPress-filer til de gamle mapper, ikke de nye mapper som sådan. I nogle tilfælde kan det overskrive alle dine ændringer og hvad du ellers har tilføjet af indhold, hvis du kopierer hele mappen op.

Sørg også for at bevare indholdet af wp-config.php-filen i din root-mappen. Denne fil indeholder aktuelle indstillinger for din nuværende installation, f.eks. brugernavn og adgangskode til databasen. Af og til tilføjer WordPress nye linjer til denne fil. (F.eks. blev SECRET_KEY-variablen tilføjet i version 2.5; se Udvidede opdateringsinstruktioner). Sammenlign din nuværende fil med den nye installationsfil, som har navnet wp-config-sample.php. Du kan enten overføre dine indstillinger til eksempel-filen og omdøbe den til wp-config.php, eller du kan kopiere de nye linjer fra eksempel-filen ind i din nuværende fil.

Trin 2: Opdatering af din installation

Gå ind på i WordPress’ kontrolpanel via /wp-admin. Måske bliver du spurgt om at logge ind igen. Hvis en opdatering af databasen er nødvendig, vil WordPress finde ud af det og give dig et link til en URL i retning af http://eksempel.dk/wordpress/wp-admin/upgrade.php. Følg dette link og følg de instruktioner, du får. Det vil opdatere din database, så den er komptatibel med den seneste kode. Hvis du ikke udfører dette trin, kan din blog komme til at se sjov ud.

Trin 3: Gør noget godt for dig selv

Hvis du har aktiveret caching, vil dine brugere se ændringerne hurtigere, hvis du rydder cachen på dette tidspunkt (og hvis du ikke gør det, kan det være, du bliver forvirret, når du ser det gamle versionsnummer i side-footeren, når du tjekker for at se, om opdateringen virkede).

Opdatering af din WordPress-installation er nu gennemført uden problemer. Det er så simpelt, som vi kan gøre det uden at Opdatering af WordPress med Subversion.

Overvej at belønne dig selv med et indlæg om opdateringen, med at læse en bog eller en artikel, du har udskudt at tage fat på, eller læn dig simpelt hen tilbage nogle øjeblikke og lad verden passere forbi dig.

Hvis der er problemer

Hvis noget gik galt, er det første, du skal gøre, altid at gå igennem alle trinene i vores udvidede opdateringsinstruktioner. Den side har også oplysninger om nogle af de hyppigste problemer, vi ser.

I et snarligt indlæg kommer Codex-artiklen “WordPress på dit sprog”.

Skriv en kommentar

Anti-Spam Protection by WP-SpamFree

Forrige indlæg:

Næste indlæg: