Ret småfejl m.m. direkte i artikler

af Georg S. Adamsen den 2. april 2009

i edit tools, Plugins, redigeringsværktøjer, TIPS

Det hænder – for nogle oftere end for andre – at man opdager en trykkfejl, når man har lagt sin artikel ud. Det er temmelig “tungt” at loade hele WordPress’ administrationsdel for at rette en enkelt fejl eller to.

Nu er der kommet et skøøøønt lille plugin, der lader dig dobbelt-klikke på ordet, og vupti, så kan du ændre direkte i indlægget eller siden. Eller du kan redigere titlen på bloggen. Senere, siger Scribu, der har udviklet pluginnet, vil man kunne redigere tags og kategorier. Det er et plugin, jeg er sikker på, du vil blive glad for.

Pluginnet hedder Front-end Editor og kan downloades på WordPress.org: Front-end Editor. Husk i øvrigt at give de plugins, du kan lide, en god bedømmelse – “rating” på moderne dansk ;-) – på WordPress.org.

Du kan også tage på besøg på Scribu.net og se på de andre muligheder, der tilbydes: Front-end Editor

Fem stjerner ud af fem stjerner i min bog!

Hvad kan redigeres?

Hvad kan redigeres?

Opdatering: Version 0.8.01 understøtter lokalisering, men det bør også bemærkes, at Front-end Editor lader dig redigere langt flere ting end for blot en uge siden (se illustrationen). En ulempe er dog, at Front-end Editor’s aktivering kan ses i link-tipsene. Øv. Derfor alligevel ikke fem, men fire stjerner.

Link-problem

Link-problem

Opdatering nr. 2: Front-end Editor tilføjer hele tiden flere steder, der kan redigeres uden at åbne administrationsdelen af WordPress. Med version 0.9.1 er det slet ikke rimeligt at tale om at redigere småfejl. Man kan faktisk en hel del. Der er også kommet en Visuel editor.

Download af danske sprogfiler (som uden tvivl snart opdateres): Front-end Editor (220)

Websteder: Hos WordPress.org og hjemme hos scribu

Udskriv dette indlæg Udskriv dette indlæg Email dette indlæg Email dette indlæg
Georg S. Adamsen 8. april 2009 kl. 17.11

Opdateret 8. april 2009

Svar

Skriv en kommentar

Anti-Spam Protection by WP-SpamFree

Forrige indlæg:

Næste indlæg: