Jeg er ret begejstret for flere af de plugins, John Godley har udviklet. Jeg har lavet en råoversættelse af nogle flere plugins. Det er meget sandsynligt, at jeg vil foretage mindre eller endog større ændringer i oversættelserne, efterhånden som jeg får brugt disse plugins.
Der er dog også stadig nogle tekstbidder rundt omkring, som ikke er blevet lokaliseret, men det er fikset inden længe!
Alle sprogfilerne skal placeres i locale-mappen under de respektive plugins (filled-in, redirection, search-regex eller sniplets under wp-content/plugins/
- Filled In (Filled In (285)) er et plugin, som man kan bruge til at modtage, behandle og rapportere om input i xhtml-formularer.
- Redirection (Redirection (226)), som foretager omdirigeringer på et væld af måder: via WordPress, Apache eller som reaktion på fejl 404. Redirection kan f.eks. også holde styr på flyttede indlæg og sider.
- Search Regex (Search Regex (210)) er til søgning med regulære udtryk. Det er muligt at søge på tværs af indlæg, sider osv.
- Sniplets (Sniplets (213)), som gør det muligt at sætte ‘tekststumper’ ind, både i indlæg og i kode snart sagt hvor som helst.
Når oversættelserne er “modnede”, vil jeg lægge dem ud her på bloggen i særskilte indlæg.
Udskriv dette indlæg
Email dette indlæg
